Beskrivelse
Smarte bagdørsaluminiumstrin til Mercedes Vito!
Smarte sidebars og trin til varebilen produceret i Danmark og udelukkende i aluminium. Trinet er designet med tanke for ergonomi og sikkerhed og gør det nemmere, mere komfortabelt og mere sikkert at stige ind og ud af varevognen. Designmæssigt fremstår trinene i et rent sort design, der giver varebilen et moderne look.
Optimeret ydeevne for varebiler og El varebiler samt bedre sikkerhed for chauffør
Det lette aluminiumstrin giver bedre brændstoføkonomi end tilsvarende trin lavet i stål. For at minimere vægt har SmartVan valgt at fremstille både beslag samt trin i aluminium, hvilket mindsker vægten med op til 70% i forhold til et traditionelt trin fremstillet i stål.
Det er kun hos SmartVan, at både beslag og side bar er produceret udelukkende i aluminium!
Desuden har vi hos SmartVan også haft fokus på, at den daglige bruger af varebilen får en bedre arbejdsdag. Trinenes åbenlyse formål er naturligvis at lette indstigningen og gøre det sikkert og mere behageligt at stige ind og ud af varebilen. Sikkerhedsmæssigt har vi lagt vægt på at producere skridsikre trin, hvilket gøres via 2 forskellige udstansninger i trinet. Dels er der udstanset aflange huller, der leder vand, sne og is væk fra trædefladen, og derudover sikrer en fremhævet punktudstansning, at overfladen er yderligere skridsikker.
Bæredygtigt aluminium
Trinene er lavet af 100% genanvendeligt letvægtsaluminium. Ved at anvende genbrugt aluminium spares op til 95% energi sammenlignet med nyt aluminium. Og da SmartVan har valgt at producere trinene i Danmark reduceres transport til et absolut minimum. Det er både godt for miljøet og for virksomhedens grønne profil.
Kvalitet og nem montering
Designmæssigt fremstår trinene skarpt i sort, anodiseret aluminium samt beslag med en raw glass finish. Trinene giver varebilen et moderne look, der fremhæver både varebil og virksomhed.
Trinene leveres med vognspecifikke aluminiumsbeslag, der passer til de eksisterende huller i varevognens undervogn, hvilket gør monteringen nem og hurtig. Det tager således kun 30-60 minutter at montere et trin fra SmartVan.